Together
’Together’ begynder som en velorkestret metafor for det svære liv i et parforhold – men vil den faktisk hellere være en romantisk komedie?
’Together’ begynder som en velorkestret metafor for det svære liv i et parforhold – men vil den faktisk hellere være en romantisk komedie?
Amerikansk film holder meget af komisk ultravold for tiden. Det findes der ikke noget bedre eksempel på end ’Nobody 2’, der desværre ikke er særlig sjov.
’Skyggejagt’ ligner en klassisk spændingsfilm om et offer, der jager sin bøddel. Men den er alt andet end klassisk.
’Weapons’ rejser rundt med etiketten ’gys’ klistret på sig. Men egentlig er den noget andet. En slags rutsjebanetur eller en tryllekunst forklædt som gys.
For 11 år siden skabte mauritanske Abderrahmane Sissako en bevægende politisk film med ’Timbuktu’. Hans nye film, ’Black Tea’, har betydeligt sværere ved at få politik og poesi til at balancere.
Man ved aldrig hvad der sker, når man sætter sig til at se en film af amerikanske Ari Aster. Det gælder så absolut også hans nye western om coronapandemien, ’Eddington’.
Franske ’Kvinderne på balkonen’ blæser til angreb på mænd, der ikke kan finde ud af respektere kvinder. Det er kulsort. Og langt ude. Og dejligt fyldt med overraskelser.
’Kensukes kongerige’ er skabt i England og over en klassisk britisk børnebog, men det kan ikke skjule at de to filmskabere har skelet om på den anden side af jorden – til Japan.
’Jane Austen ødelagde mit liv’ forsøger ihærdigt at være et opgør med den romantiske komedies konventioner. Det er åbenbart ikke så nemt.
Den nye Supermanfilm viser et dejligt mod til at nytænke den ofte superkedelige superhelt. Han er blevet et supermenneske – mere menneskelig end hans medmennesker.