Couture – Modens skjulte tråde

Det er ikke fordi, det er vildt kompliceret, det Alice Winocour gør. Grundlæggende ser hun blot mennesket i situationer, hvor alle andre stirrer sig blinde på alt mulig andet – hvilket jo understreger, at det hun gør, ikke ’blot’ er noget, man bare lige gør.

Når vi andre kigger på en astronaut, ser vi for eksempel et menneske, der skal ud at udforske rummet og wouv, hvor er det vildt og fantastisk! Det gælder også hvis astronauten er en kvinde, som i Alice Winocours syv år gamle ’Proxima’. Men Winocour ser noget andet. Hun ser en mor, der skal meget, meget langt væk sit barn. Og måske endda skal helt væk, eftersom det et ikke ligefrem er ufarligt at være astronaut. Winocour ser et menneske i dyb eksistentiel krise, et menneske med et nærmest umuligt valg og en forælder, der svigter sit barn, men også har en personlig drøm, hun ikke kan lade være med at forfølge.

Og når vi andre kigger på et terrorangreb, ser vi en flok terrorister, der ligner almindelige mennesker, men som pludselig slår til, ud af ingenting, og spreder død og ødelæggelse. Alice Winocour ser noget andet. Hun ser ofre og overlevende, der har meget, meget svært ved at komme videre i livet – som plages af tilbagevendende angstanfald eller måske af skyldfølelse fordi de overlevede noget, der krævede talrige andre ofre, som i Winocours fire år gamle ’Gensyn med Paris’.

I det hele taget har Winocour en smuk evne til at se mennesker. I ’Couture’, hendes nye film, studerer hun den eksklusive modeverden i Paris og Milano. Men i stedet for at se klodens smukkeste kvinder i lækkert kluns, ser hun make up-artisten Angèle, der bliver udnyttet eller nedgjort af fortravlede modehuse, og som er ved at skrive en roman om de menneskeskæbner, hun møder.

Og Winocour ser kenyanske Ada, der bliver spottet af et modelbureau på gaden i Nairobi, og som derfor rejser til Paris for at søge lykken, men som ender med at blive mindet om hvor vigtige og dybe hendes bånd til familien i Kenya er.

Og Winocour ser ikke mindst Maxine, en amerikansk filmmager, der har en fortid som model, men nu laver gys og splatterfilm. Hun har fået til opgave at kreere en lille vampyrfilm til at sparke gang i et parisisk modeshow. Arrangørerne af begivenheden har ikke den mindste respekt for hendes kunstneriske vilje og temperament. De skal bare have et produkt. Samtidig er Maxine i gang med at forberede en ny film. Og hun er midt i en skilsmisse. Og hendes 15-årige datter i Los Angeles er vred på hende. Derudover får Maxine endnu en dårlig nyhed, der trumfer alle de andre problemer.

Rundt omkring de tre hovedpersoner findes et miljø, der mere eller mindre er ligeglad med mennesker. Hvis ikke Angèle, Ada eller Maxine vil være med, er der altid nogle andre, der vil have jobbet. ’Couture’ er langtfra så overrumplende sat op som i ’Proxima’, ej heller så kraftfuldt fortalt som i ’Gensyn med Paris’. De fleste af os ved godt at modebranchen er kynisk og overfladisk, og det vil formentlig ikke overraske så mange, at en ung afrikansk kvinde mere eller mindre over overladt til sig selv i et fremmed land. Eller at en make up-artist risikerer at stresse løs uden løn og i øvrigt må finde sig i at blive svinet til.

Men som altid gør det indtryk, når Winocour insisterer på at se menneskene i et hårdt og hjerteløst miljø. Hun er fuldstændig på sine hovedpersoners side, også når de gør noget dumt eller overilet. Og så understreger hun, at Angelina Jolie, der spiller instruktøren Maxine, er en virkelig dygtig skuespiller, når hun ikke spiller med i dårlige amerikanske film.