All We Imagine as Light

I Indien gælder det om at fange strejfene af lys
Indisk film plejer at være noget med farver, sang og dans. Det er bestemt ikke tilfældet med ’All We Imagine as Light’, der er en kontant kritik af Indiens konservative strukturer.

Der er noget sjovt søvngængeragtigt over Anu, Prabha og Shiaz. Det ser næsten ud som om de tre unge indere går gennem tilværelsen i en døs, med hovedet under en stor dyne, der forhindrer dem i rigtig at leve deres liv.
Måske er det en pointe hos instruktøren Payal Kapadia og hendes film ’All We Imagine as Light’. Måske skyldes den døsende fornemmelse blot filmens særlige lyddesign, hvor lyden ofte bliver skruet langsomt op, så den næsten skyller ind over billederne og oversvømmer dem. Under alle omstændigheder kæmper de to unge kvinder Prabha og Anu – og Anus hemmelige kæreste, Shiaz – en hård kamp for at få hovedet ud af tilværelsens store tunge dyne.
Denne anmeldelse er for medlemmer.





Skriv gerne en kommentar
Noget på hjerte?Skriv gerne kommentar!