Den stygge stedsøster
Askepot på hovedet – og især på vrangen
Norske ’Den stygge stedsøster’ har modet til fuldstændig at møblere om på det gamle folkeeventyr om Askepot. Det er morsomt, udfordrende – og aldeles tankevækkende.

Det er jo sådan en film, Disney skal sende ud. I stedet for at forsøge at trække flest mulige mennesker i biografen ved at gøre alt det rigtige og ufarlige og pakke Snehvide ind i brun hudfarve og sætte computere til at skabe De 7 små Dværge. Og den slags.
Disney burde gøre som norske Emilie Blichfeldt og fuldstændig vende de gamle folkeeventyr på hovedet og udstille deres oldnordiske menneskesyn. De behøver ikke nødvendigvis at gå så langt som Blichfeldt og vise Askepots bare numse, der hænger i luften som en hvid fuldmåne i en mørk stald og venter utålmodigt på at hendes livs kærlighed, staldkarlen Isak, trænger ind i hende med det erigerede lem, som Blichfeldt også giver os lov til at se. Det ville være kommercielt selvmord. I hvert fald i USA.
Denne anmeldelse er for medlemmer.






Skriv gerne en kommentar
Noget på hjerte?Skriv gerne kommentar!