Eagles of the Republic

’Hører skuespillet aldrig op?’ spørger den unge kvinde efter omtrent halvdelen af ’Eagles of the Republic’. Det har hun god grund til. Hendes kæreste, en af Egyptens mest populære skuespillere, har lige præsenteret hende som ’hans datters veninde’. Hvorfor har han dog det? Fordi manden, som skuespilleren præsenterede sin unge kæreste for, var imam i den lokale moske. Og imamen havde netop konstateret, at det var meget lang tid siden, han havde set skuespilleren og hans kone i moskeen. I sådan en kontekst kan det jo godt være problematisk at præsentere en ung og smuk kvinde som sin kæreste.

Dermed er temaet i den svensk/egyptiske film ’Eagles of the Republic’ slået an. Skuespilleren George Fahmy spiller hele tiden skuespil. Faktisk er han i højere grad sig selv, når han spiller alskens roller i diverse film, mens han i virkelighedens verden hele tiden gør sig selv til noget, han ikke er. For eksempel foregiver George Fahmy at være den perfekte far, da hans assistent gør ham opmærksom på, at hans voksne søn har fødselsdag. Straks beder George assistenten om at købe et fint og dyrt ur i gave.

Men det er især overfor det politiske spil i Egypten, George må hive sine skuespiltalenter frem. Uden at have det mindst lyst bliver han hyret af forsvarsministeren til at spille rollen som landets præsident. Pludselig har han indledt en affære med forsvarsministerens smukke og begavede kone, og så får han for alvor brug for alle sine skuespiltalenter.

Hvor meget og hvor lidt den historie bunder i reelle egyptiske forhold, og om ’Eagles of the Republic’ er ment som en satire, er svært at vurdere. Instruktøren Tarik Saleh, der er født i Sverige, begyndte sin karriere som kunster på gaden, som en af Sveriges mest berømte graffitimalere. Siden har han skiftet gadedrengestregerne ud med ambitiøse revselser af de komplekse politiske spil i sin fars hjemland, Egypten, men ofte med en tendens til at hælde til det indforståede. ’Eagles of the Republic’ er nummer tre i Tarik Salehs såkaldte Cairo-trilogi. Og ligesom i de to første film, ’The Nile Hilton Incident’ og ’Boy From Heaven’, er der rigeligt med lokale forhold at holde styr på, hvilket de tilsyneladende ikke tager så tungt ved filmfestivalen i Cannes, hvor Tarik Salehs film er blevet fast inventar i den fornemme hovedkonkurrence.

Med ’Eagles of the Republic’ gør Tarik Saleh for eksempel tykt grin med den egyptiske filmindustri, som ser ud til at være til salg for laveste fællesnævner og i øvrigt helst serverer melodramaer med mænd i højt dekorerede uniformer. Også landets politiske liv får nogle seriøse hak i tuden som en slags plat operetteforestilling – bare uden musik.

Hvorvidt det ligner virkelighedens Egypten, må vi danskere gætte os til, men under alle omstændigheder får Tarik Saleh og den svenske skuespiller Fares Fares, som vi kender fra de danske Afdeling Q-film, skabt en fascinerende og levende figur i skuespilleren George Fahmy. Det ene øjeblik er han kynisk og arrogant overfor familie og kæreste, det næste kryber hans langs væggene i ydmyghed overfor politikere og efterretningsfolk. Temmelig ofte er han morsom i sin sarkasme overfor verden omkring ham.

Der er ingen grænser for hans evne til at sno sig som en slange og skifte udseende som en kamæleon for at holde skindet på sin næse. Det er en virkelig veltænkt idé til en hovedperson i en film.