Efterår i Bourgogne
Pas på – denne film bliver ved med at rumstere!
Franske François Ozon holder altid et højt niveau. Med familiedramaet ’Efterår i Bourgogne’ er han helt klart skabt en af sine bedste og mest finurlige film.
Var det bare det? tænkte jeg for mig selv, da ’Efterår i Bourgogne’ sluttede. Nåja, altså fint nok, det var en rørende fortælling om en lille familie med en bedstemor, der elsker sit barnebarn og barnebarnet elsker bedstemoren tilbage, selvom barnebarnets mor, altså bedstemorens datter, er dybt vred på sin mor. Og det var en overrumplende historie med et par gedigne overraskelser af den slags, hvor man hele tiden sidder og funderer over konsekvenserne. Hvem er ond? Hvem er god? Hvorfor gjorde den og den lige netop det? Og er der nogen, der binder os noget på ærmet – for eksempel historiefortælleren?
Denne anmeldelse er for medlemmer.
Instruktion: François Ozon
Manuskript: François Ozon & Philippe Piazzo
Frankrig 2024
104 minutter
Premiere 23. oktober
Flere anmeldelser
Pressure
Den engelske krigsfilm ’Pressure’ fortæller den virkelige historie om dengang en meteorolog vandt et temmelig stort slag med en ultrapræcis vejrudsigt.
Primavera
Italienske ’Primavera’ gør den berømte komponist Antonio Vivaldi til en bifigur i en tidstypisk beretning om en kvindes ufrihed. Det er helt i orden.
Leviticus
Den australske lavbudgetsgyser ‘Leviticus’ fortæller en usædvanlig kærlighedshistorie – og er endnu et vidnesbyrd om at vi lever i horrorgenrens guldalder.
To anklagere
Ukrainske Sergei Loznitsa trækker os tilbage til Rusland i 1937 med ‘To anklagere’ – og han gør det for at pege på nutidens omkring os.
Skriv gerne en kommentar
Noget på hjerte?Skriv gerne kommentar!