En anden verden

Naturligvis er der en udfordring i at være døv og mor til et lille barn. Tænk på fødslen, på alle tilråbene, opmuntringerne og instruktionerne fra jordemødrene og sygeplejerskerne, der sidder omme på den anden side af moderens underkrop og stirrer på det lille barnehoveds kamp for at komme ud i lyset. Den døve mor kan måske få hjælp fra hendes mand eller kæreste eller samlever, der forsøger at gengive alle tilråbene med tegnsprog, men det er en kluntet kommandovej i en spændt situation – især hvis noget ved fødslen ikke er, som det burde være.

Og tænk på nætterne, hvor moderen ikke kan høre, hvis barnet kalder fordi det er sulten eller syg eller blot vågen. Naturens sædvanlige rutiner er sat ud af spil.

Det var det blik ind i en verden, vi hørende ikke kender til, der satte gang i tankerne hos den spanske instruktør Eva Libertad. Hendes søster, Miriam Garlo, havde selv overvejet at blive mor, men var bekymret for så stor en beslutning, netop fordi en mors liv i høj grad er bundet op på kommunikation gennem lyd. Eva Libertad bad søsteren om at skrive en liste over de bekymringer, hun måtte have, og den liste gjorde så stort indtryk på Libertad, at hun først skabte en kortfilm ud af den, og dernæst spillefilmen ’En anden verden’, der nu kan ses i danske biografer.

Og det er virkelig en anden verden, Libertad åbner op for med ’En anden verden’. En verden, de hørende ikke kender til og kun kan forestille sig – en døv mors udfordringer i en verden af lyd. Miriam Garlo spiller selv rollen som døve Ángela, der bliver mor og efterhånden bliver mere og mere fortvivlet over sine vanskeligheder og begrænsede formåen. Hendes hørende mand, Hector, er en konstant støtte. Det er bare ikke nødvendigvis nok, når man som Ángela hele tiden skuffes over sig selv. Det hjælper heller ikke at hendes gamle forældre advarer hende mod at blive mor – faktisk kan de knap nok finde ud af at sige tillykke, da hun fortæller dem, at de skal være bedsteforældre. Og da de bliver bedsteforældre, er de lige på grænsen til at forsøge at tage moderrollen fra Ángela.

På sin vis lander ’En anden verden’ et sted mellem det franske filmhit ’Coda’, om en ung kvinde, der er bekymret for at forlade sine døve forældre, og amerikanske ’Sound of Metal’, om en rocktrommeslager, der langsomt mister hørelsen og må vænne sig til at se verden på en helt ny måde. Undervejs i ’En anden verden’ leger Eva Libertad så grundigt med lydindtryk i filmens lyddesign, at det ikke kan undgå at minde om ’Sound of Metal’. Filmens morale, at man skal lære at komme overens med sig selv og sin skæbne, ligger endda ganske tæt op ad ’Sound of Metal’.

Men der er en stor forskel på at være trommeslager i et rockband, der spiller tordnende højt, og at være døv mor for et lille barn. Og ’En anden verden’ bevæger sig i en ganske anden retning, gennem en fintfølende beskrivelse af både tilværelsen som døv og tilværelsen som mor, af forventningerne til sig selv som menneske. Miriam Garlo og hendes intense udtryk er et fund i rollen som Ángela – især i den sekvens af filmen, hvor hun ganske enkelt mister troen på sig selv som mor, og ender i rygende skænderi med Hector.

Skænderi på tegnsprog er bestemt ikke hverdagskost på filmen. Også der udvider ’En anden verden’ bogstavelig talt det, vi har vænnet os til at se.