F1

Ingen skal fortælle ham, hvad han bør og skal og ikke skal og bør
’F1’ er ’Top Gun’ på hjul. Fuld skrue derudaf og med Brad Pitt i hovedrollen som så stor en personlighed, at man helt glemmer, at han er en kliché.

Det tror jeg altså ikke, jeg har prøvet før …
Jeg kan sagtens huske fornemmelsen af at være fuldstændig overbevist om, at jeg kunne banke alle og enhver i hele verden efter at have set Trinity-brødrene på film. Og senere, da jeg var vokset fra lysten til at slås i skolegården, troede jeg, at jeg kunne lave fis med hele verden efter at have set Dan Aykroyd og John Belushi i ’Blues Brothers’.
Men jeg kan ikke huske, at en film nogensinde har foræret mig den følelse, jeg sad med under Formel 1-filmen ’F1’ – en fornemmelse af at være usårlig. Uanset hvilke skidesprællere og klaphatte, der forsøgte at kue mig på den ene eller anden måde, ville jeg altid have viljen til at slå tilbage. Det var en vild følelse. Et forbavsende energiboost.
Denne anmeldelse er for medlemmer.





Skriv gerne en kommentar
Noget på hjerte?Skriv gerne kommentar!