Faderhuset

En sviptur ind i en kollektiv psykose

Den danske dokumentar ‘Faderhuset’ hopper på en tidstypisk trend og bruger skuespillere til at genskab virkelige hændelser. Og den gør det meget konsekvent.

Det er det nye nye. Det er der ingen tvivl om. Heller ikke selvom det faktisk ikke er så nyt.

Tilbage i 1988 brugte amerikaneren Errol Morris skuespillere til at genopføre vigtige situationer i hans dokumentarfilm ’The Thin Blue Line’. Det vakte furore blandt dokumentarmiljøets puritanere, som insisterede på at en dokumentarists kamera kun beskæftiger sig med den virkelighed, der findes for næsen af det. Dér findes den sandhed, dokumentaristen skal dokumentere. Ikke noget med skuespil her. Alligevel går brugen af skuespil i dokumentarer endnu længere tilbage, helt tilbage til ’The Life of Abraham Lincoln’ fra 1908, hvori skuespillere opførte øjeblikke fra den amerikanske præsidents ungdom.

Det er altså ikke en ny opfindelse, når Trine Dyrholm, David Dencik, Emma Sehested Høeg, Amanda Seyfried og flere andre skuespillere dukker op i to premiereaktuelle dokumentarfilm og forsøger at genskabe virkelige hændelser. Men det er helt klart ’the hot shit’ i dokumentarmiljøet, og det var det allerede da Jesper Dalgaards ’Mors drenge’ dukkede i biograferne sidste år med Birgit Neumann, Asta August og Jakob Cedergren i rollerne som Hughes-brødrenes mor og far. Inden da havde DR for længst besluttet sig for at dramatisering af virkelige begivenheder er vejen frem i tv-branchen i serier som ’Scandinavian Star’ og ’Muldvarpen’.

Skuespillere kan naturligvis bruges på mange måder, og der er ingen tvivl om danske ’Faderhuset’ virkelig går til yderligheden i den sammenhæng. Hvis nogen forventer en optrevling af hele historien om Ruth Evensens kristne sekt Faderhuset – sådan som man for eksempel kan høre den i Third Ears populære Podcast ’Ruths hus’ – kan de godt begynde at sende forventningerne til justering.

’Faderhuset’ fortæller forholdsvis kort om Evensens køb af Ungdomshuset på Jagtvej i 2001 og den senere nedrivning af det historiske hus. Filmen gør heller ikke meget ud af Evensens youtube-kanal Ruth TV, hendes politiske parti Frihedspartiet eller Evensens flerårige rejse fra København til det nordlige Lolland og videre til Tjekkiet og Sydafrika.

’Faderhuset’ er noget andet, et snapshot fra Ruth Evensens tankegang og verdensbillede, en sviptur ind i en kollektiv psykose, et fastfrosset skrig, PTSD som journalistisk greb og traumabehandling i fuld offentlighed.

Udgangspunktet for dokumentaren er vidnesbyrd fra to tidligere medlemmer af sekten, Camilla Johnson og Jerry Jensen, som begge er så reflekterede og selvudleverende omkring deres oplevelser, at man kan undre sig over at de overhovedet lod sig forføre ind i sekten. Det er selvsagt en klar kvalitet ved ’Faderhuset’. I den sammenhæng fungerer dokumentaren som en indirekte advarsel om at tænke sig om, når man støder ind i mennesker, der hævder at have retten til at udføre Vorherres vilje på Jorden – herunder at arrangere tvangsægteskaber og diktere fysiske afstraffelser.

Især Jerry Jensen er en oplevelse, når han beretter om hvordan han nød den magt, han fik som ’bønneleder’ i ’Faderhuset’. Og så er det, på et helt andet plan, fantastisk at se David Dencik som erfaren skuespiller arbejde sig ind i Jerry Jensens særlige fremtoning.

I flere scener får man lyst til at knibe sig i alle arme for at begribe hvordan mennesker kan føre hinanden ud i de groteske situationer, Ruth Evensen og hendes disciple finder på. Det helt store slagnummer er en slags djævlebesættelse, som Emma Sehested Høeg kaster sig ud i som Evensens protege, Kristina Djarling, men det er langt fra det eneste tidspunkt i filmen, hvor man får lyst til at spørge sig selv om Ruth og hendes faderhus ikke handler om alt om andet end kristen tro – nok mest af alt magt, kontrol og grådighed.

Det vidste de fleste af os nok godt i forvejen. Og man kan med god ret spørge hvad nyt ’Faderhuset’ egentlig bringer om sit emne. Svaret er: En klar følelse af hvad det medfører af psykotiske oplevelser at være en del af Evensens sekt. Og det er ikke så lidt.

Instruktion: Andreas Koefoed, Eva Mulvad & Adam Nielsen.

Manuskript: Jerry Jensen, Camilla Johnson, Andreas Koefoed, Eva Mulvad & Adam Nielsen.

Danmark 2026.

88 minutter

Premiere: 19. november 2026.

film-solid

Flere anmeldelser

You Can See Everything

’You Can See Everything’ hævder den imponerende hypede amerikanske dokumentar. Men hvad er det egentlig, man kan se i filmen? Er det overhovedet en dokumentar eller er det snarere en film, der smutter fra sit emne, hvor det er mest belejligt?

Paper Tiger

’Paper Tiger’ ligner en klassisk amerikansk storfilm om gangstere og Den Amerikanske Drøm – men det har en flig af snyd over sig.

Scrooge

Charles Dickens gamle ’Et juleeventyr’ er blevet udsat for rendyrket gys og er blevet til ’Scrooge’ – med et ihærdigt forsøg på et comeback fra Johnny Depp.

Rose

Kan en kvinde slippe afsted med at udgive sig for at være en mand? Måske i dag – måske – men i hvert fald ikke i et gudsfrygtigt lille samfund i 1600-tallets Tyskland.

0 kommentarer

Skriv gerne en kommentar

Noget på hjerte?
Skriv gerne kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *