Scrooge

Kan man skræmmes i julehumør? Jovist …

Charles Dickens gamle ’Et juleeventyr’ er blevet udsat for rendyrket gys og er blevet til ’Scrooge’ – med et ihærdigt forsøg på et comeback fra Johnny Depp.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at nogen kunne skræmme mig til at komme i julehumør. Og slet ikke i første tredjedel af november. Men det er jeg kommet, måske ikke i en lad-os-klippe-julehjerter-sammen-mens-vi-hører-Søren-Banjomus-ekstase, men på den der måde, hvor man pludselig indser at julen, trods al sin absurde kommers og ståhej, sgu egentlig er ret nice. Der er ikke nødvendigvis nogen grund til at blande Jesus og salmer i ultra-slow motion ind det. Det er en fest for hjerterne. Ganske enkelt. Vi har brug for den – ikke bare for at komme gennem vintermørket, men også for at minde hinanden om, at vi har brug for hinanden. Vi er – hvad enten vi vil det eller ej – et fællesskab.

Kan man skræmmes til at indse det? Åbenbart. Amerikaneren Ti West har i hvert fald skræmt det frem i mig. Han behøvede ikke engang at anstrenge sig særlig meget. Gennem de seneste 25 år har han opbygget sig et solidt navn blandt horrorfans, uden at han af den grund har skabt en gysersucces, som almindelige danske filmfans kender til. Han er mest kendt for filmene ’The House of the Devil’ (2009) og ’Pearl’ (2022), og er – i almindelighed – bare ferm til at håndtere gys og skræk.

I en tid hvor horrorgenren lever og har det ualmindelig godt, har Ti West øjnet muligheden for at skrue grundigt op for spøgelseselementerne i Charles Dickens’ uopslidelige ’Et juleventyr’ fra 1843. Og således dukker den gamle og forhærdede ærkekapitalist Ebenezer Scrooge nu op i biograferne i en version, der uden tvivl får mest opmærksomhed fordi stjernen Johnny Depp forsøger sig med et comeback oven på anklager om hustruvold fra eks-konen Amber Heard.

Depp vandt retssagen mod Heard, men var omgærdet af så meget dårlig karma, at han kun har haft få og små roller i de seneste ti år. Men nu mener selskabet Paramount tilsyneladende at det brede publikum er klar til gense Depp – muligvis fordi han er sminket til noget nær ukendelighed som Ebenezer Scrooge. Det vil fjerne noget af chokket ved at se Depp igen, at han spiller et dumt svin og alligevel ikke ligner sig selv, lyder rationalet tilsyneladende.

Og lad mig da bare slå fast, at Depp gør det glimrende som gamle Scrooge – uden at det nødvendigvis er indlysende hvorfor netop Depp skulle have den rolle. Med andre ord er det ikke usandsynligt at Ti West og Paramount har forestillet sig, at nyheden om Depp i en stor hovedrolle ville trække publikum indenfor i butikken. Gnieren Scrooge ville have nikket anerkendende.

Depps comeback er i sig selv rigeligt spændende, og måske endda uhyggeligt, at følge med i. Dertil kommer at Ti West har skruet grundigt op for mørket og uhyggen i Dickens eventyr. Der kommer ikke meget dagslys ind gennem vinduet i Ebenezer Scrooges butik, som i øvrigt består af sortmalede træbjælker.

Men især de tre ånder, der hjemsøger Scrooges iskolde og nærige kræmmersjæl for at tø den op og få ham i næstekærligt julehumør, har fået en omgang horror. De er ikke længere ånder, men spøgelser. ’Den forgangne juls ånd’, ’Den nuværende juls ånd’ og ’Den kommende juls ånd’ dukker op med kæders raslen, hvidsminkede i ansigtet eller som mørke skygger i dystre gyder og med alt hvad en erfaren gyserinstruktør kan hive frem fra lageret af knirkende døre og vinduespiberi.

Gyservinklen ændrer ikke så meget på ordlyden eller temaet i Dickens gamle fortælling om at grave den indre barmhjertighed frem. Der er bestemt skabt mere opfindsomme udgaver af ’Et juleeventyr’, ikke mindst den moderniserede ’Scrooged’ med Bill Murray fra 1988, men Ti Wests version kan altså noget uventet: Skræmme mig til at komme i julehumør.

Instruktion: Ti West.

Manuskript: Nathaniel Halpern (baseret på Charles Dickens’ roman ’Et juleeventyr’).

England/USA 2026.

116 minutter

Premiere: 12. november 2026.

film-solid

Flere anmeldelser

Rose

Kan en kvinde slippe afsted med at udgive sig for at være en mand? Måske i dag – måske – men i hvert fald ikke i et gudsfrygtigt lille samfund i 1600-tallets Tyskland.

Wicker

Det kniber med at runde det hele af, men indtil da er ’Wicker’ en dejligt løssluppen og frisættende komedie om en sexlysten kvinde og hendes flettede mand.

Mariinka

Hollandske Pieter-Jan de Pue har skabt en imponerende dokumentar med ’Mariinka’, der gennem 10 år har set familier blive splittet for alle vinde i Ukraine.

Over stregen

’Over stregen’ ligner ikke en film, der kan noget særligt med sin historie om mobning – et af ungdomsfilmens kernetemaer. Men det kan den ….

0 kommentarer

Skriv gerne en kommentar

Noget på hjerte?
Skriv gerne kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *