Flipside – pladebutikken som ikke ville dø
Hvis man lægger en håndfuld fiaskoer sammen får man en lille genistreg
‘Flipside – pladebutikken som ikke ville dø’ er en lille eftertænksom og filosofisk perle om at se sit liv fra nye og gerne katastrofale vinkler.
Jeg ved det. Jeg har ikke en chance. Det er fuldstændig umuligt at beskrive dokumentaren ’Flipside – pladebutikken som ikke ville dø’, så andre mennesker har et klart indtryk af den. Jeg er heller ikke helt sikker på, hvad den egentlig fortæller og siger til os. Der er noget klogt og sandt om tilværelsen derinde et sted, men jeg ved ikke hvordan den skal formuleres, så den kan stå på en gajolpakke. Lige præcis den usikkerhed er den store kvalitet ved filmen – for mig. Men hvordan overbeviser jeg andre om kvaliteten ved noget, jeg ikke kan overskue?
Denne anmeldelse er for medlemmer.
Instruktion: Christopher Wilcha
Manuskript: Joe Beshenkovsky, Adam Samuel Goldman & Christopher Wilcha
USA 2023
96 minutter
Premiere: 15. maj
Flere anmeldelser
A Private Life
Franske Rebecca Zlotowski vender op og ned på alle vores idéer om hvad en krimi er for en størrelse i ’A Private Life’. Hænger det sammen? Måske. Netop den undren ved filmen er en stor del af fornøjelsen.
Mand op!
Danske Frederikke Aspöck insisterer på at lave film om svære emner. Ovenpå kolonikomedien ’Viften’ er hun klar med ‘Mand op!’ – om mand, der synes kvinder har fået for meget magt.
I’m Still Here
’I’m Still Here’ foregår mest i 1971, men dens vrede peger tydeligt på en nutid, hvor potentielle despoter og diktatorer dukker op overalt.
Eternity
På overfladen er ’Eternity’ en dejligt finurlig leg med tanken om at vælge Den Eneste Ene i al evighed – men der er noget, der ikke hænger sammen.
På mange måder en skøn film. Men også lidt for ufokuseret og rodet – selv hvis det er en selvstændig pointe, at filmen er det. En udefrakommende redaktør/instruktør ville nok med fordel kunne have strammet den lidt op og slået et par darlings ihjel, så den havde stået skarpere.
Hej David
Jeg forstår så udmærket, hvad du mener. Men jeg vælger at opfatte det som en stor kvalitet, at Chris Wilcha vælter så sidelæns gennem tilværelsen og konkluderer efterhånden som pointerne dukker op. For mig føles det netop ‘ægte’ eller ‘virkeligt’. Jeg er glad for at ikke alle film har det udtryk, men lige her er jeg vild med det.
Mange hilsner
Per