Frankenstein

Et skatkammer af store tanker
Åh nej, endnu en Frankenstein-film? Åh joda, for hulen, Guillermo del Toro har gendigtet Mary W. Shelleys gamle fortælling, så hendes oprindelige ånd står tydeligt frem, mens han hudfletter vor tid. Det er intet mindre end fantastisk.

’Min skaber har fortalt sin historie. Og jeg vil fortælle min’, hvæser Monstret. Skabningen. Væsnet. Bæstet. Det er helt naturligt. Sådan er tiderne. Alle skal repræsenteres på film nu om dage. Kvinderne har fået langt mere plads, de etniske minoriteter og de homo- og transseksuelle lige så, hvilket har givet en langt bredere og mere alsidig vifte af filmfortællinger end i de dårlige gamle dage hvor den hvide mand sad solidt på flæsket.
Selvfølgelig skal monstrene, de eftertrykkeligt udstødte, som normale mennesker har jaget i flok med fakler og høtyve siden tidernes morgen, også repræsenteres på film.
Denne anmeldelse er for medlemmer.





Skriv gerne en kommentar
Noget på hjerte?Skriv gerne kommentar!