Hjem kære hjem

Ud af den rene trummerum træder et overvældende drama
Med ’Hjem kære hjem’ afslutter Frelle Petersen sin Sønderjyllandstrilogi. Det er ikke alene en værdig afslutning. Det er også en rørende og stærk film.

Det er formentlig de færreste, der får en umiddelbar trang til at kigge med, når en ung kvinde begynder på et nyt job som social- og sundhedshjælper. Er det ikke noget med at skifte ble på gamle mennesker og den slags?
Jo, præcis, og det er netop kvaliteten ved ’Hjem kære hjem’, at instruktøren Frelle Petersen er forrygende ligeglad med, at temaet for filmen ikke er filmisk lækkert på samme måde som en Jussi Adler-film eller en romantisk komedie. Petersen virker aldrig til at være i tvivl om, at en af det danske samfunds mest hverdagsagtige situationer også kan være et gribende drama. Og han har fuldstændig ret. Han kunne ikke have mere ret.
Denne anmeldelse er for medlemmer.





Skriv gerne en kommentar
Noget på hjerte?Skriv gerne kommentar!