Marielle ved alt

Uha, det er en forfærdelig idé, den tyske instruktør Frédéric Hambalek har fået. Tænk hvis en 13-årig pige pludselig kan læse sine forældres tanker – selv når de er på arbejde eller på indkøb. Med ét har Marielle, som pigen hedder, fuld adgang til de mest intime tanker i sin mor og fars hoveder.

Hun kan for eksempel konstatere, at hendes far slet ikke er så cool og tjekket som han gerne vil fremstå. Marielle ved, at det ikke passer, da hendes far med stor tilfredshed fortæller, at han satte en af sine irriterende medarbejdere på plads. Faktisk skete det modsatte. Den irriterende medarbejder korrigerede Marielles far og fik støtte fra de øvrige medarbejdere i afdelingen mens faderen sad mundlam tilbage.

Men det er endnu værre med Marielles mor, der flirter med en af de andre ansatte på sit arbejde. Mens moderen og kollegaen får sig en rygepause hygger de sig med at fantasere om hvordan de kunne have en hurtig affære – hvis for eksempel Marielles mor bøjede sig hen over et bord og trak trusserne af, og han også tog sine underbukser af osv osv.

Marielles mor og kollegaen nåede aldrig at føre deres flirtende fantasier ud i virkeligheden. Men for Marielle er det naturligvis et chok at konstatere hvad hendes mor (også) foretager sig på arbejde. Og sådan fortsætter tilværelsen for Marielle og hendes mor og far. Forældrene står mere og mere nøgne og afpillede tilbage. De kan intet gøre. Og Marielles verden falder sammen. Sikken en forfærdelig tanke, Frédéric Hambalek har fået …

Men heldigvis har han fået om morsom og underholdende film ud af den. ’Marielle ved alt’ er ikke en dybdeborende dissektion af familielivet. Hambalek er ikke lige så dreven og eftertænksom en filmfortæller som franske François Ozon eller norske Kristoffer Borgli, der også holder af at skabe film ud af fantasifulde idéer. Men det er en halvanden time lang leg uforpligtende med den forfærdelige tanke, at en teenagepige en dag får et par på siden af sin veninde, som hun har kaldt en ’mær’, og pludselig kan hun læse sine forældres tanker.

Historien kunne være løbet i alle mulige retninger – endda til verdens undergang, hvis Hambalek havde været i dét humør. Så voldsom er idéen om at nogen kan læse andres tanker. Men Hambalek tager det stille og roligt.

Marielle er ikke nogen udfarende pige. Hun er indadvendt og uudgrundelig – sådan som teenagere ofte er det i selskab med deres forældre. I stedet fortæller Hambalek om forældrenes reaktion. Det er ikke kønt. Det er faktisk rigtig grimt. Især da moderen Julia konstaterer, at hun lige så godt kan afsløre alle sine følelser for resten af familien, når nu Marielle alligevel kan læse dem. Hun kan tilmed føre nogle af tankerne ud i livet …

Det er forfærdeligt. Og grimt. Og på sin vis uhyggeligt. Men det er først og fremmest morsomt. Hambalek havde egentlig ikke forestillet sig ’Marielle ved alt’ som en komedie, men det var sådan, den blev modtaget på sidste års filmfestival i Berlin. Folk skreg af grin over forældrenes reaktion – formentlig fordi de kunne spejle sig i deres eget familieliv og deres egne reaktionsmønstre.
Sådan fungerer ’Marielle ved alt’ – som en leg med tanken ’hvad nu hvis?’ Men altså heller ikke som meget mere end det. Julias Jentsch og Felix Kramer jonglerer behændigt rollerne som forældre, og Laeni Geiseler har et dejligt uudgrundeligt ansigt i rollen som Marielle, der pludselig ved rigtig meget, som hun ikke har lyst til at vide.

For sikke da en forfærdelig tanke …