The Influencer Project

Lad os lege, at vi har en moral …

Dansk/amerikanske ’The Influencer Project’ låner med arme og ben fra især gyserklassikeren ’The Blair Witch Project’, men er sin egen forunderlige bastard af en drillepind.

Vi ved alle hvad et had/kærlighedsforhold er. Her er noget nært beslægtet og alligevel helt anderledes: Et væmmelses/fascinationsforhold. En film, der fortæller os, at den går virkelig kritisk til et emne, udleverer det, afmonterer det, piller det fra hinanden og lader det stå nøgent tilbage. Og alligevel suger det løs af alle emnets muligheder, laber dem i sig, udnytter dem og forsøger at tjene penge på dem.

Det er ikke ligefrem kønt, faktisk vælter det udover grænsen for det amoralske, men det er også så bizart og skævt sat sammen, at der opstår nogle andre kvaliteter. Måske siger det endda noget meget sandt om netop det emne, det beskæftiger sig med, nemlig det særlige univers alverdens influencere befinder sig i: Alt er i princippet tilladt. Alle kneb gælder. Moral er noget, man tørrer røv i.

’The Influencer Project’ præsenterer sig som om den er filmet virkelighed, i stil med gyserfilmene ’The Blair Witch Project’ (1999) og ’Cloverfield’ (2008), der lod som om de var skabt ud af nogle optagelser, som nogen havde fundet, mens dem der filmede, er forsvundne. Deraf betegnelsen found footage – fundne optagelser.

Det siger sig selv, at den leg med filmformatet bliver mere og mere udvandet for hver film, eftersom spillereglerne holder op med at være overraskende. Det lider ’The Influencer Project’, der faktisk er produceret af folkene bag ’The Blair Witch Project’, kraftigt under, især i slutningen, der gør alt hvad den kan for at være oh my god!-chokerende, men reelt ligner noget fra en manual.

Men inden ’The Influencer Project’ når så langt, har den trukket os med ind i en verden, der har samme fascinationskraft som Det Vilde Vesten måtte have haft engang: Influencernes verden, der hvor alle kæmper intenst om likes og følgere, og hvor lov og orden knap nok er til stede. I det univers bliver den britiske influencer (eller content creator som det også hedder, når man er lidt mere ambitiøs med det, man smider på de sociale medier) Chiara King udsat for mordtrusler af en stalker.

Intensiteten i den situation bliver yderligere forstærket af, at Chiara King faktisk findes i virkeligheden, hvor hun også er content creator/influencer og sanger, og af at filmens danske instruktør Mike Nybroe lader som om han og hans filmhold følger Chiara King i forbindelse med en dokumentarfilm.

’The Influencer Project’ lader altså som om en gyserfilm med en udspekuleret morder opstår inde i en dokumentarfilm, som en flok almindelige filmfolk er ved at optage. I den virkelige verden havde filmholdet pakket deres grej ned og ringet til politiet, men det er selvfølgelig ikke virkeligheden i ’The Influencer Project’. Nogen ser en mulighed for at score kassen – hvilket er en pointe i sig selv. Ingen er rigtig i besiddelse af en moral her. Heller ikke virkelighedens Mike Nybroe og resten af det dansk/amerikanske filmhold. Hvilket der jo så alligevel er en moral i, eftersom de gør opmærksom på, at de ikke har en moral – hvilket er en moralsk handling …

Præcis den leg med koder, moralsæt og medievirkeligheder gør ’The Influencer Project’ til en ustyrlig og utæmmet størrelse, der er er svær bare at folde sammen og sætte en etikette på. Den sætter betydeligt mere i spil end de almindelige filmformater, man kan se i biografen, for eksempel i ’Fornuft og følelse’ for bare at vælge et eksempel. Den væmmes og fascineres på samme tid af sit tema, Og så peger den ikke mindst på nogle interessante pointer i influencernes virkelighed: At jagten på følgere og clicks utvivlsomt har store menneskelige konsekvenser.

Gør ’The Influencer Project’ selv noget ved det? Intet som helst. Det er formentlig en bevidst pointe i den her lille drilske film.

Instruktion: Mike Nybroe.

Manuskript: Anders Jon, Mike Nybroe & Lars Andreas Pedersen.

Danmark/USA 2025

102 minutter

Premiere: 29. oktober 2026.

film-solid

Flere anmeldelser

Løvehjerte

Dokumentaristen og journalisten Nagieb Khaja springer fornemt ud som spillefilmsinstruktør med ’Løvehjerte’, der ikke er en politisk film – og derfor kan blive det.

Wildwood

Med ’Wildwood’ understreger amerikanske Laika Studios endnu engang, at de er i en kategori for sig selv indenfor animationsfilm.

De Gaulle: Frihedens stemme

Anden del af Antonins dobbelt storfilm om general Charles de Gaulle, ’Frihedens stemme’, er en skuffelse ovenpå etteren ’Modstandens pris’

La Grazia

Italienske Paolo Sorrentino, den mest italienske af alle nulevende italienske filmmagere, har skabt et forbavsende afdæmpet – og virkelig smukt – menneskeportræt med ’La Grazia’.

0 kommentarer

Skriv gerne en kommentar

Noget på hjerte?
Skriv gerne kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *