Mig og pingvinen

Skidt med militærdiktaturet, hvad spiser pingvinen?

Det er naturligvis begrænset hvor meget lidelse, man kan slippe løs i en feelgood-film, men britiske ’Mig og pingvinen’ er så angst for at være grum, at det er absurd.

Sådan modsiger man godt nok sig selv.

Hør her: Vi har en mand, der er gået i stå. Engang i sin ungdom var han en ildsjæl med et ønske om at forandre verden. Men som det så ofte går, blev han magelig og ugidelig. Nu futter han rundt på det amerikanske kontinent og underviser i det engelske sprog, og skæbnen vil, at han får et job på en kostskole for børn af det fine borgerskab i Argentina. Der er ikke det eneste, skæbnen har udtænkt for ham: Han får jobbet en lille uges tid før militæret tager magten i landet og indfører et brutalt diktatur.

Og der er mere endnu.


Denne anmeldelse er for medlemmer.

Login Tegn medlemskab
 


Instruktion: Peter Cattaneo

Manuskript: Jeff Pope

Spanien/England/USA 2024

100 minutter

Premiere: 12. juni

film-solid

Flere anmeldelser

A Private Life

Franske Rebecca Zlotowski vender op og ned på alle vores idéer om hvad en krimi er for en størrelse i ’A Private Life’. Hænger det sammen? Måske. Netop den undren ved filmen er en stor del af fornøjelsen.

Mand op!

Danske Frederikke Aspöck insisterer på at lave film om svære emner. Ovenpå kolonikomedien ’Viften’ er hun klar med ‘Mand op!’ – om mand, der synes kvinder har fået for meget magt.

I’m Still Here

’I’m Still Here’ foregår mest i 1971, men dens vrede peger tydeligt på en nutid, hvor potentielle despoter og diktatorer dukker op overalt.

Eternity

På overfladen er ’Eternity’ en dejligt finurlig leg med tanken om at vælge Den Eneste Ene i al evighed – men der er noget, der ikke hænger sammen.

0 kommentarer

Skriv gerne en kommentar

Noget på hjerte?
Skriv gerne kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *