Mig og pingvinen
Skidt med militærdiktaturet, hvad spiser pingvinen?
Det er naturligvis begrænset hvor meget lidelse, man kan slippe løs i en feelgood-film, men britiske ’Mig og pingvinen’ er så angst for at være grum, at det er absurd.
Sådan modsiger man godt nok sig selv.
Hør her: Vi har en mand, der er gået i stå. Engang i sin ungdom var han en ildsjæl med et ønske om at forandre verden. Men som det så ofte går, blev han magelig og ugidelig. Nu futter han rundt på det amerikanske kontinent og underviser i det engelske sprog, og skæbnen vil, at han får et job på en kostskole for børn af det fine borgerskab i Argentina. Der er ikke det eneste, skæbnen har udtænkt for ham: Han får jobbet en lille uges tid før militæret tager magten i landet og indfører et brutalt diktatur.
Og der er mere endnu.
Denne anmeldelse er for medlemmer.
Instruktion: Peter Cattaneo
Manuskript: Jeff Pope
Spanien/England/USA 2024
100 minutter
Premiere: 12. juni
Flere anmeldelser
Løvehjerte
Dokumentaristen og journalisten Nagieb Khaja springer fornemt ud som spillefilmsinstruktør med ’Løvehjerte’, der ikke er en politisk film – og derfor kan blive det.
Wildwood
Med ’Wildwood’ understreger amerikanske Laika Studios endnu engang, at de er i en kategori for sig selv indenfor animationsfilm.
The Influencer Project
Dansk/amerikanske ’The Influencer Project’ låner med arme og ben fra især gyserklassikeren ’The Blair Witch Proejct’, men er sin egen forunderlige bastard af en drillepind.
De Gaulle: Frihedens stemme
Anden del af Antonins dobbelt storfilm om general Charles de Gaulle, ’Frihedens stemme’, er en skuffelse ovenpå etteren ’Modstandens pris’
Skriv gerne en kommentar
Noget på hjerte?Skriv gerne kommentar!