Pillion

’Pillion’ er blevet hyldet som intet mindre end ’filmhistoriens mest romantiske film’. Det kræver nok, at man har et særligt forhold til romantik, som for eksempel at det er romantisk, at den ene part i et forhold sender indkøbslister til den anden i tide og utide. Til gengæld burde de fleste biografgængere være med på, at ’Pillion’ kan puttes ned i en kasse blandt historiens mest overrumplende romantiske film.

Der er ikke meget ved ’Pillion’, der minder om de klassiske renskurede amerikanske romantiske komedier med Sandra Bullock, Ben Affleck, Jennifer Lopez eller Richard Gere. Der er i det hele taget ikke ret meget ved ’Pillion’, der minder om det, man plejer at se i en dansk biograf. Men det er bestemt en romantisk film, en film om at finde kærlighed, om kærlighedens væsen og betydning og om at vokse som menneske takket være kærlighed.

Det er kærlighedens indpakning i ’Pillion’, der kommer som lidt af en overraskelse. Det kan kun være første gang filmhistorien, at den ene hovedperson siger ’Køb dig en buttplug. Du er for stram’. Og den anden hovedperson lyser op i ansigtet mens han siger ’Ja, perfekt, det lyder som en plan’.

Men det fantastiske ved ’Pillion’ er, at den lader en romantik, som de fleste vil kunne forstå og relatere til, vokse frem i en kontekst, der uden tvivl vil ramme det brede publikum midt mellem øjnene. Især scenerne hvor Colin, en ydmyg parkeringsvagt, spiser stående eller sover på gulvet ved siden af sin, øhm, kærestes seng, ligner på ingen måde klassisk romantik.

Men Colin er glad – om end temmelig fortumlet. Han har været erklæret homoseksuel i årevis, men har aldrig været i stand til at finde en kæreste, eller bare en nær relation. Han har hørt om sex, men aldrig prøvet det. En dag bumler han tilfældigt ind i Ray, en høj, flot og muskuløs biker, der inviterer ham på en slags date juleaften. Det lyder romantisk, men daten består kort fortalt i at Colin skal slikke såvel Rays bikerstøvler som hans genitalier i en gyde bag en lurvet kiosk. Og snart er Ray smuttet igen.

Det er hverken den seksuelle debut eller den relation, Colin har fantaseret om i årevis, men han er ekstatisk over at have et slags forhold til et væsen, der er hinsides alt, han kunne forestille sig. Senere bliver han inviteret hjem til Ray, der befaler ham at købe ind og lave mad, og en gang imellem tager Ray ham særdeles hårdt på gulvet. Endnu senere bliver Colin en del af Rays homoseksuelle bikerklub, hvor den ene halvdel – de små og svage – er ydmyge tjenere for den anden – de flotte og stærke. Deraf filmens titel ’Pillion’, der referer til den pude, passageren på en motorcykel sidder på.

Og pludselig er der eksplicit sex, som det sjældent er set i en øvrigt bredt appellerende romantisk komedie med den svenske verdensstjerne Alexander Skarsgård.

For ’Pillion’ er nemlig en bredt appellerende komedie, bare i en højst anderledes indpakning. Sjældent er det såkaldte BDSM-miljø – en fællesbetegnelse for alskens grænseoverskridende seksuelle oplevelser indenfor især sadomachisme og dominans – blevet præsenteret så jordnært og ja, hyggeligt, som i Pillion’. Det er en fortælling om at finde det menneske, der kan hjælpe én til at finde sig selv. ’Pillion’ er ofte grotesk, til tider virkelig langt ude, men så godt som altid sjov, meget ofte rørende og ikke mindst lærerig og tankevækkende i sin beskrivelse af vejen til kærlighed.

Harry Melling er dybt troværdig som ydmyge Colin, der opdager at hans Drømmeland er noget anderledes end han forestillede sig. Og Skarsgård, ja Skarsgård spiller en filmrolle, som han formentlig aldrig nogensinde havde forestillet sig, at han skulle ende med spille. Colin og Ray er et forunderligt par. Vi har aldrig set noget lignende.

Måske er ’Pillion’ faktisk filmhistoriens mest romantiske film.