Star Wars: The Mandalorian og Grogu

Fin film, men også noget underligt uambitiøst sjask

Star Wars-universet får endnu en tilføjelse, der ikke rigtig føjer noget til noget, med filmen ’Star Wars: The Mandalorian and Grogu.

Jojo, det her er skam en fin film. Det er en medrivende beretning om en hårdkogt type, der er på en næsten umulig opgave, og ved sin side har han en sød lille filur, der ligner et tøjdyr, men som besidder særlige evner, som kan bruges på de mest overraskende tidspunkter i historien.

Det hele udspiller sig i et fantasifuldt univers med vilde figurer og spidsfindigt udtænkte væsener. Og Sigourney Weaver er med! Og man kan overhovedet ikke se, at hun er blevet 76 år. Og selveste Martin Scorsese, en vaskeægte levende legende i amerikansk film, lægger stemme til en charmerende firearmet fastfood-kok!

Det hele er skabt med samme lyst til at underholde som en gammeldags fireforestilling med ramasjang for hele familien og dertil alt hvad en drenget sjæl i alle aldre og alle køn kan forlange.

… og samtidig er ’Star Wars: The Mandalorian og Grogu’ bare noget underligt uambitiøst sjaskeri.

Det hele er skabt for at tilfredsstille fans af en af filmhistoriens mest succesfulde serier: Star Wars. Oprindeligt kreerede George Lucas, en af amerikansk film gulddrenge fra 1970’erne, tre film i et forunderligt fantasifuldt univers i en galakse langt, langt borte for mange år siden. De tre film om unge Luke Skywalker, der skal hævne drabet på sine forældre, blev til tre film mere. Og yderligere tre film uden at det egentlig føjede særlig meget nyt til universet. Der kom bare flere film. Og flere film. Og utallige tv-serier, som heller ikke ville ret meget andet end at tilfredsstille de utroligt mange og meget dedikerede fans – og tjene nogle penge, naturligvis. Mange penge.

Heltene i den nye film ’Star Wars: The Mandalorian og Grogu’ er for eksempel skabt med et meget tydeligt udgangspunkt i et par bifigurer i de oprindelige tre film: The Mandalorian er en dusørjæger, der helst skjuler sig i sin metalrustning, præcis ligesom figuren Boba Fett i de to sidste af de oprindelige tre film. Det eneste egentlig nye ved The Mandalorian er, at han med sin hviskende stemmeføring og hemmelighedsfulde fremtoning sender adskillige hilsener til Clint Eastwoods tavse hævner i Sergio Leones spaghetti-westerns.

Og så er der lille lysegrønne Grogu, der ligner en fjern slægtning til figuren Yoda fra de oprindelig film. Grogu kan mere eller mindre det samme som Yoda, blot ikke tale eftersom han kun er et lille barn. Sammen skal de to finde Rotta the Hutt, en slægtning til rummafiabossen Jabba the Hutt, der er blevet kidnappet af en anden hemmelighedsfuld skurk.

Det er ikke specielt opfindsomt udtænkt, og tillige temmelig uambitiøst i betragtning af hvor enormt meget, der har mulighed for at finde sted i det univers, George Lucas skabte med Star Wars. Det lugter fælt af spekulation i de fans, som den almægtige Disneykoncern har forsøgt at holde fast i med deres streamingtjeneste DisneyPlus. Talrige serier som ’The Clone Wars’, ’The Bad Batch’, ’The Mandalorian’ og ’The Acolyte’, for bare at nævne et par stykker, er blevet kogt op efter samme opskrift som George Lucas’ oprindelige film. Nogen har bare glemt at tilføje originalitet og selvstændig hjernevirksomhed.

Bortset fra det er ’The Mandalorian og Grogu’ altså en ganske underholdende lille film.

Instruktion: Jon Favreau.

Manuskript: Jon Favreau, Dave Filoni og Noah Kloor.

USA 2026.

132 minutter

Premiere: 21. maj 2026.

film-solid

Flere anmeldelser

The Death of Robin Hood

Amerikaneren Michael Sarnoski træder i karakter som en af amerikansk films nye store originaler med Robin Hood-hudfletningen ‘The Death of Robin Hood’

Toy Story 5

Det hele begyndte med en begejstring for alle den digitale verdens verden muligheder. Nu vender ‘Toy Story 5’ hjem igen til udgangspunktet med en skuffet konklusion.

Vores løfte

8 år efter sine seneste spillefilm, ’Unge Astrid’, er Pernille Fischer Christensen tilbage i biograferne med det komplekse drama ‘Vores løfte’.

Miroirs no. 3

‘Miroirs no 3’ understreger, at tyske Christian Petzold har forfinet sit filmsprog gennem årene. Han råber ikke højt med det. Han justerer på den måde, vi fortæller hinanden historier.

0 kommentarer

Skriv gerne en kommentar

Noget på hjerte?
Skriv gerne kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *