Det skete flere gange undervejs i ’The Phoenician Scheme’. Pludselig begyndte jeg at tænke på, hvad alle dem, der aldrig har set en Wes Anderson-film, ville sige til ’The Phoenician Scheme’. Ville de overhovedet fatte noget som helst?

De ville sikkert hurtigt konstatere, at historien handler om en rigmand, der indser, at han aldrig har taget sig ordentlig af sine børn. Og at han ikke har tænkt sig at binde et tættere bånd til sine ni sønner, men til gengæld har planer om at knytte sig nærmere til sin datter, der er godt i gang med at blive nonne. Og at han forestiller sig, at hun skal udføre hans planer, hvis han skulle blive offer for et af de mange attentater, han hele tiden udsættes for.

---

Denne anmeldelse er for medlemmer.

Login Tegn medlemskab

 

---

Men såvel min familie som alle andre, der aldrig har set en film af Wes Anderson, vil undre sig over, at utroligt mange kendte skuespillere som Tom Hanks, Willem Dafoe, Benedict Cumberbatch, Scarlett Johansson, Benicio del Toro, Michael Cera, F. Murray Abraham, Riz Ahmed, Bryan Cranston, Charlotte Gainsbourg, Mathieu Amalric, Richard Ayoade, Jeffrey Wright, Bill Murray og Hope Davis spiller som om de har gang i en fjollet teaterforestilling under en julefrokost, og at de fleste af de har berømte skuespillere kun er med i roller, der fylder 10-15 sekunder af filmen.

Andre af dem er med i længere tid. Det gælder for eksempel Benicio del Toro, der spiller rigmanden Zsa-Zsa Korda. Og Michael Cera, der spiller den norske intellektuelle Bjorn. Og Scarlett Johansson, der er Kordas kusine Hilda. Og Benedict Cumberbatch, der er onklen Nubar. Og Kate Winslets datter, Mia Threapleton, der er rigmandens datter.

Men så godt som alle de andre er kun med i ganske kort tid. Og netop det, at de er kendte skuespillere, der kun er med i ganske kort tid, er en del af amerikaneren Wes Andersons helt eget – ja, faktisk utroligt egensindige og hjemmestrikkede filmiske univers.

Det var det, jeg flere gange kom til at tænke på undervejs i ’The Phoenician Scheme’. Er Wes Anderson ikke efterhånden kommet så utrolig langt ind i sin egensindighed, at kun de i forvejen indviede kan følge med?

Engang var hans film til at forstå for de almindeligt nysgerrige. De var mærkelige, krøllede og fortalt med deres helt egen humor, som mindede lidt om deadpan-humoren i gamle stumfilm – den hvor skuespilleren pludselig kunne få en mur i hovedet, og så ud som de ikke mærkede noget som helst. Men film som ’Rushmore’, ’The Royal Tenenbaums’, ’Life Aquatic’, ’The Darjeeling Limited’ og ‘Moonrise Kingdom’ var ikke svære at følge med i med deres historier om dårlige forhold mellem voksne og deres børn.

Med sine seneste film – ’Isle of Dogs’, ’The French Dispatch’, ‘Asteroid City’ og ‘The Phoenician Scheme’ – er Anderson kommet virkelig langt ud. Så langt ud, at de nærmest kun giver mening, hvis man forstår dem i Anderson-kontekst.

Det er i forvejen en af filmverdenens helt store gåder, at en instruktør, der i så ekstrem grad har udviklet sit eget legesyge univers, med sit eget sprog og sine egne koder, kan få lov at lave film efter film – og endda med en lang række stjerner, der kun medvirker i små roller. Det burde ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre i en filmverden, hvor alt og alle er bevidste om hvorvidt publikum kan forstå hvad der foregår – og om det kan sælge billetter.

Men med ’The Phoenician Scheme’ er Anderson kommet virkelig langt ud. Det er utrolig dygtigt, opfindsomt, nørdet, underfundigt, originalt og personligt. Men hvem andre end Anderson-fans vil kunne forstå hvorfor filmen hedder ’Den fønikiske plan’ og henviser til nogle ikke specielt vigtige planer i det gamle Mellemøsten? Hvem andre end Anderson-fans, vil kunne forstå, hvorfor filmen skal være en spionfilm, der foregår omkring 1. verdenskrig?

Selv har jeg set alle Andersons film. Men jeg har i stigende grad sværere og sværere ved at se pointen i at forsøge at følge med. /pms-restrict]