Tre veninder

Værsgo, så piller vi skrællen af det moderne menneske
Franskmanden Emmanuel Mouret skeler mere end tydeligt til Woody Allen med sin nye komedie ’Tre veninder’. Man han har også sin egen stemme.

Navnet Woody Allen har en uheldig klang i USA – endda så grim en lyd, at Allen knap kan få lov til at instruere film i sit hjemland længere. Franskmændene tager det til gengæld ikke så tungt, at Allens eks-kæreste, Mia Farrow, gennem mange år har anklaget ham for overgreb på deres fælles børn. De finansierer gerne Allens film, som fx hans seneste, ’Lykketræf’, der fik dansk premiere sidste år. Og de sender med glæde en hilsen til ham, når de får muligheden for det.
Her i juli måned er der endda dansk biografpremiere på to franske film, der hylder Allens evne til skabe små filosofiske og humoristiske dramaer om vi menneskers paradoksale tilværelse her på kloden. Om et par uger er der premiere på ’Jane Austen ødelagde mit liv’, en romantisk komedie med litteratur i centrum. Den sender en tydelig hilsen til Woody Allen med sine rulletekster, der er skrevet hvidt på sort med skrifttypen Windsor – sådan som Allen har gjort i omtrent alle sine film.
Allerede i denne uge kopierer instruktøren Emmanuel Mouret præcis samme element i Allens film med sin ’Tre veninder’. Rulleteksterne triller derudaf med skrifttypen Windsor og det Allen’ske særpræg. Og stemmen, der indleder historien og fortæller os, at historien foregår i Lyon, kunne ikke være mere Allen’sk med sit blik for tilværelsens uforudsigelige sammenstød.
Kort efter går filmens figurer i gang med at tale. Og de taler og taler. Ligesom i Woody Allens film. Derefter begynder historien, der til gengæld er helt utroligt fransk med sin historie om tre veninder, der har affærer på kryds og tværs med hinandens mænd og kærester.
De tre kvinder har hver deres forskellige syn på kærlighed og især på kærlighedens betydning for forholdet til de mænd, de bor sammen med. Joan er dybt fortvivlet over at hun ikke længere er forelsket i sin mand, Vincent. Alice lever til gengæld fint og godt sammen med sin kæreste Éric. Og så er der Rebecca, der ikke har nogen fast kæreste eller et fast arbejde, men som trives ved at leve uden faste rammer. Hun har fx en affære med Éric, hvilket Alice naturligvis ikke ved noget om. Og da Joan forlader den dybt ulykkelige Vincent bliver der skabt en lille rokade af amourøse forhold i de seks mennesker fra Lyon.
Det kunne have været en Woody Allen-film. Eller måske en fortælling af den franske instruktør Eric Rohmer, der skabte meget snakkende, filosofiske og litterære film allerede før Woody Allen skruede op for ambitionerne og blev en seriøs filmkunstner med ’Manhattan’ i 1979. Men ’Tre veninder’ er skabt af Emmanuel Mouret, der har lavet sine humoristiske snakkefilm siden 1999. Sidst – og eneste gang – han var i de danske biografer, var i 2020 med ’De ting vi siger, og de ting vi gør’, hvis titel meget fint opsummerer Mourets tilgang til at fortælle historier. På finurlig vis piller han skrællen af det moderne menneske, og viser hvor forvirrede og komiske vi er i jagten på lykke, moral og kærlighed.
Mouret har ikke samme evne til at overraske os med et klart og præcist blik på det moderne menneske som Eric Rohmer og hans tydeligvis store forbillede Woody Allen, men han er ubetinget en charmerende historiefortæller og en dygtig skuespilinstruktør. Der er en konstant sværmende energi i historien om de ’Tre veninder’. Og så ender det hele med et overraskende bud på det der mystiske fænomen, vi kalder kærlighed.





Skriv gerne en kommentar
Noget på hjerte?Skriv gerne kommentar!