Værn

Umiddelbart giver det ikke meget mening, at den ærkefranske skuespiller Denis Lavant drøner rundt i en svensk film under det ærkesvenske navn Karl-Göran Persson. Men så dukker pointen langsomt op.

Lavant har spillet med i et helt ocean af franske film, men er især kendt for sine meget fysiske og ekspressive roller i Leos Carax ’Den elskende fra Pont-Neuf’ og ’Holy Motors’. Lige netop den fysiske stil, der kan minde om stumfilmhelte som Buster Keaton eller Charlie Chaplin, passer glimrende til figuren Karl-Göran – en enfoldig og ensom mand, der er gået fuldstændig bersærk i forsøget på at skærme sig mod atomkrig anno 1980’erne. Han samler skrot og skrammel og barrikaderer sig i sit gamle hus i klar forventning om, at de retningslinjer, som de svenske myndigheder har sendt ud i diverse foldere og pamfletter, vil redde ham. Denis Lavant er som skabt til at lægge krop til så besat et menneske.

Men hvad med hans svenske udtale? Det er heller ikke noget problem. Karl-Göran Persson er et lettere enfoldigt menneske, måske er han endda seriøst mentalt udfordret, så det gør ikke spor, at hans svenske gloser ikke flyder ud af munden i elegant konstruerede ordguirlander. Faktisk opstår der et finurligt og fascinerende menneske i sammenstødet mellem en svensk bondetamp og en skuespiller med rødder i fransk gadeteater.

Og dermed er det vist slået fast, at svenske John Skoog, der er bosat i København, ikke har skabt en helt normal film med ’Værn’. Skoog er uddannet billedkunstner i Frankfurt og dermed ikke en klassisk skolet filminstruktør. Hans film er snarere essays end historier – refleksioner over den menneskelige tilværelse i et grænseland mellem fiktion og dokumentar.

Sort/hvide ’Værn’ har for eksempel ikke meget klassisk historiefortælling over sig. Den er snarere en slags metafor over den specielle tilstand, vi moderne mennesker befinder os i – eller risikerer at befinde os i – hvis vi lader os overbevise om, at en krig er på vej. Det er et tema, der også har været aktuelt i Danmark gennem de seneste år, hvor statsminister Mette Frederiksen og tidligere forsvarsminister Troels Lund Poulsen har fremkaldt et billede af Putins Rusland som en klar sikkerhedstrussel – og hvor Poulsen har anbefalet danskere at købe fornødenheder til tre dages krisesituation.

John Skoog er ligeglad med om truslen fra atomkrig eller Rusland er reel. Hans højst originale ’Værn’ handler om noget andet – om det, der sker med mennesker, når truslen om krig og kaos bliver en del af deres dagligdag. Karl-Göran er muligvis et simpelt menneske – men det kan også være angsten, der gør ham enfoldig og ensporet.

Forsvarsminister Poulsen kom ikke bare med en venlig anbefaling til danskerne, da han opfordrede os til at ’preppe’, som det hedder på moderne dansk – at forberede os på en krise. Han ændrede også vores virkelighed. Gjorde den betydelig mere angstfyldt og risikabel. Han skabte potentielle Karl-Göraner i Danmark – mennesker, der bliver besatte af tanken om et overleve ethvert tænkeligt angreb fra øst.

Den virkelighed taler John Skoog og ’Værn’ ind i. Den gør det ikke opbyggeligt og med en fiks morale til sidst. Den gør det til eftertænksomhed og refleksion – måske endda som seriøst tankegods til den dag, vi beslutter os for at trille ned i Jem & Fix og købe spånplader til et beskyttelsesrum i kælderen.